Da en FFlinkanalytics undersøgelse…blev til et juleeventyr i Skamstrup!

Har danskere egentlig lyst til at hjælpe et menneske de ikke kender? Og hvis de har lyst – kan det så koste helt gratis? Det har vi, FFLINKANALYTICS-teamet, undersøgt på denne måde:

  • Søndag d. 8. december spurgte vi – på Fucking Flinks facebookside – hvem der kendte nogen, der havde brug for lidt julehjælp. Vi fik masser af henvendelser, men besluttede os for at hjælpe Ditte fra Skamstrup. Ditte er blevet sygemeldt og havde brug for hjælp til at komme videre med et uoverskueligt bryggersprojekt. Et håndgribeligt julehjælpsprojekt, som ville gøre en kæmpestor forskel for Ditte.
  • Mandag d. 9. december lavede vi et opslag, hvor vi bad om hjælp til at hjælpe Ditte. Adskillige danskere meldte sig på banen; Winnie ville gerne køre Fucking Flinks julehjælp til og fra Skamstrup, Bigitte kom med julebag, Line afleverede 1 pose gipsskruer, 1 spand med tapetklister, en rulle væv og spartelmasse på Fucking Flinks kontor, Pernille hoppede forbi med 2 knagerækker, fire skruer og fire nissehuer og Stefan kom med et kopbor + en skruemaskine, som vi gerne måtte låne med til Skamstrup. Ingen af dem kendte hverken os eller Ditte – de ville bare gerne hjælpe.
  • Onsdag d. 11. december kl. 7.45 mødtes Fucking Flinks antropologer med dagens chauffør Winnie, på Kildebakken station. Vi skulle mod Skamstrup og bilen var pakket med ting, som vi havde fået eller lånt af superfflinke danskere. Kl 9.00 bankede vi på, hos Ditte i Skamstrup og efter en kop kaffe tog vi fat på bryggerset. Dagens arbejde sluttede kl. 17.30 og det bryggers, der var uoverskueligt og vægløst kl. 9.00, havde nu både loft og vægge.

Da vi kom hjem fra Skamstrup, kogte vi hele julehjælpsprojektet ned til en form for radio-juleeventyr. I eventyret findes resultatet af vores undersøgelse – og det er et ganske virkeligt og ufattelig opmuntrende bevis på, at danskere er helt vildt gode til at hjælpe hinanden, når hængepartierne bliver for uoverskuelige. Det er også et bevis på, at det faktisk kan koste ganske gratis, at hjælpe et andet menneske. Det handler simpelthen bare om, at bede om hjælp til at hjælpe. Det er da lige til at blive helt julehøj af, synes du ikke? Vi er i hvert fald alle blevet mindst 8 centimeter højere! Hvis du også gerne vil være julehøj, kan du lytte med her:

 TJEK OGSÅ: Fucking Flink Julekalender

…mens du kigger på billeder fra dagen, herunder!

Her er Bigitte, som kom med julebag til Ditte:

IMG_9431

Her mødes vi med vores chauffør Winnie på Kildebakken station:

IMG_1539

Sådan så bryggerset ud før vi gik i gang:

IMG_1526

Da første spånplade blev sat op i loftet:

IMG_9434

Da den første loftskrue blev skruet i (læg mærke til det flotte hul, der blev boret med Stefans kopbor):

IMG_9437

Da Karl Georg lærte at bore:

IMG_9444

Da en spånplade blev målt med en spånplade, mens en boremaskine hang i luften:

IMG_9446

Da powertools’ene kom frem!:

IMG_9454

Da vi fik halvvejsmadder (fra venstre: Karl Georg, Ditte, Louise Marie og Anders)!

IMG_9461

Ditte og Sophus (i baggrunden kan man se det flotte nye loft):

IMG_1540

Og lidt mere af det flotte nye gipsloft:

IMG_1542

Det samlede spån-og-gipsplade-crew (minus Winnie, som er bag kameraet!):

IMG_9469

Et gigantisk stort TAK skal det altså lige lyde til Winnie, Stefan, Line, Bigitte, Pernille, Natascha og alle de andre fflinke danskere, der hjalp os med at hjælpe Ditte og Sophus videre med deres bryggers! Og glæ’elig jul, for hylen!

TJEK OGSÅ: Fucking Flink Shoppen holder dørene åbne for DIG

Læg en Fucking Flink besked

comments