JOMO – Joy Of Missing Out

JOMO er et eksperiment og et undervisningsforløb, der giver elever på ungdomsuddannelser og i folkeskolens ældste klasser en reflekteret tilgang til, hvordan de bruger deres smartphones.

JOMO står for Joy Of Missing Out, og er modsætningen til FOMO (Fear Of Missing Out).

Med mobiltelefoner og sociale medier er der kommet nye måder at skabe relationer på. De er ikke nødvendigvis dårlige. Men de er anderledes. Og de kan ikke erstatte det, vi opbygger, når vi er fysisk sammen med venner eller familie. Touch og museklik stimulerer simpelthen ikke de samme hjernecentre, som fysisk kontakt med andre mennesker gør.

På den lange bane mister vi evnen til at udvise empati, til at forstå andre mennesker. Og vi kan blive stressede og ensomme. Derudover går den tid vi bruger på mobilen fra den tid, hvor vi potentielt kan være fysisk aktive sammen med andre.

JOMO bygger et simpelt – men bestemt ikke nemt – eksperiment: Sluk din mobil i 24 timer.

Forløbet varer to lektioner á 45 minutter (Derudover skal eleverne have deres telefon slukket i 24 timer)

Kort beskrivelse af undervisningsforløbet:

  • 1. lektion: Intro til emnet, hvorfor er reflekteret brug af mobilen vigtig, øvelse om livet uden mobil, fast aftale om deltagelse
  • Selve eksperimentet: Det kører eleverne selv. Hep hep!
  • 2. lektion: Opsamling, hvordan var det, plakat med personlige erfaringer, diskussion

? Hent undervisningsmaterialet her ?

Materialet er udviklet af den sociale Bevægelse Fucking Flink og interesseorganisationen Hjerteforeningen. Projektet er støttet af Sundhedstyrelsen.

Herunder kan du se introvideoen til materialet