Best Friends Forever

Psykologen Arthur Aron ville tilbage i 1997 undersøge, om han med et eksperiment kunne skabe stærke forbindelser blandt fremmede. Forsøgspersonerne blev sat ved et bord. Ansigt-til-ansigt, én mand og én kvinde, skulle de gennemgå 36 mere og mere personlige spørgsmål, efterfulgt af en periode med øjenkontakt. Seks måneder efter forsøgene blev to af deltagerne gift.

Nu handler Fucking Flink ikke om at skabe en national lovestorm. Kun om, at vi skaber dybere forbindelser til folk omkring os. Vi har derfor modificeret Arthur Arons 36 spørgsmål og filet det til. Dette er ikke et Love Experiment. Det er BFF-Eksperimentet (BFF = Best Friends Forever), som vi har lavet til et spil. Vi har kørt BFF på festivaler, cafeer, netværksdage og events.

BFF-spillet kan downloades her (print det selv)

Vi kan også facilitere en større BFF seance – f.eks. for at kickstarte en netværksdag eller bringe medarbejdere tættere sammen. Det tager ca. 60 minutter.

Nysgerrig? Skriv til matias@fflink.dk, så finder vi på noget meningsfuldt sammen 🙂

 

Læg en Fucking Flink besked

comments