At være flink betaler sig – Flinke historier gør din nabo lykkelig!
De sidste fem år har Fucking Flink modtaget mere end 5.000 flinke historier. Vi har delt 1.200 af dem med vores 179.000 Facebook-følgere. Historierne læses mere end en 1/2 million gange hver måned. Og et par af dem er nået ud til mere end 800.000 mennesker.
For at kunne opnå dette, ligger der et stort arbejde bag. Vi lægger mange kræfter i at svare jer, der sender historierne til os. Vi redigerer historierne så det flinke budskab står klart og skarpt. Vi har grafikere, der er super flinke til at hjælpe os med at lave bannere og andet lækkert til både Facebook og hjemmesiden, www.fuckingflink.dk. Og så hjælper vi journalister med at finde cases og flinke nyheder.
Vi vi gerne fastholde den gode oplevelse for alle følgerne og for dem, som sender historierne til os. Men som med alt andet er der udgifter til dette arbejde. Derfor spørger vi nu dig: Vil du være flink og hjælpe os med en donation?
For at støtte os og sikre at flinkheden spredes, kan du donere et lille beløb via Mobilepay!
Du bestemmer selv, om det skal være: 50, 100 eller 150 flinke kroner.
Beløbet sendes på MobilePay nr. 71792337
(Hvis du er i det super flinke hjørne og gerne vil bidrage med mere, så kontakt os gerne inden).
Hvis du vælger at bidrage vil vi løbende sende de bedste Facebook-historier direkte til dig. Du skal bare sende os en email på yes@fuckingflink.dk – så kommer du på listen!
Vidste du i øvrigt?
– At når du gør noget flinkt for en anden, så oplever personen som modtager din gestus en lykkefølelse, kaldet elevation. Det er noget, der er forsket en del i og det fantastiske er, at den der udfører den flinke gerning faktisk også bliver lykkeligere. Ikke nok med det, så viser forskningen også at dem, som har overværet den flinke episode faktisk også opnår elevation. Altså bliver vi lykkeligere af, at være flinke, men dem som oplever den flinke gerning bliver også lykkelige!
Det kunne være historier som dem her, vi sender til dig
Stine skriver:
”Jeg er mor til to børn med autisme, som desværre har haft nogle rigtig hårde år på grund af inklusion i folkeskolen. Især min dreng Adam på otte år, som gik helt ned med angst og måtte blive hjemme fra skole i et halvt år. Indtil han endelig fik en plads på en specialskole for autister. Desværre var han allerede så skadet af sine oplevelser i folkeskolen, at han ikke magter at gå i skole mere end to timer dagligt, og det har været en utrolig hård kamp for ham at skulle lære at stole på fremmede igen og at være væk fra sin mor og far. Det siger sig selv, at det er noget, der tærer på en familie.
Denne sommer skulle vi så have sat nyt plankeværk op i stedet for det gamle, der var ved at falde sammen. Som de glade amatører vi er, undervurderede vi projektet totalt. Så vi fandt ret hurtigt ud af, at vi var nødt til at få professionelle til at overtage. Vi googlede og fandt en flink tømrermester, der kunne sende folk ud med det samme, og det i sig selv havde været fint nok. Men vi fik meget mere end det.
Vores søn var vildt optaget af, at haven myldrede med håndværkere og værktøj og maskiner. Han sneg sig ud og kiggede på, og så skete miraklet. Han var pludselig med i sjakket som yngstemand og fik ‘rigtige’ opgaver – at løbe hen og tænde for haveslangen, når der skulle vand i cementblanderen, at samle affaldstræ i poser, at bære brædder ud af bilen og hente skruer eller en blyant. Håndværkerne kunne med god ret have sagt, at han skulle blive inde og ikke måtte gå i vejen, og så havde det været det. Men det gjorde de ikke. I de otte arbejdsdage, de gik der, tog de ham under deres vinger og lod ham være med – også når de holdt pause. Han fik lov at låne høreværn, og de forærede ham en rigtig tømrerblyant, beskyttelsesbriller og en tommestok. De svarede tålmodigt på alle hans spørgsmål, og om eftermiddagen kom han ind helt høj og genfortalte al sin nye viden om maskiner, træ og værktøj.
Vi sagde ikke noget om, at han er autist. Vi holdt bare vejret og var helt utrolig lykkelige over, at han gik rundt derude i haven i timevis og knoklede og var med i et fællesskab med vildt fremmede fucking flinke håndværkere. Jeg tror ikke, de har nogen anelse om, hvor stor en forskel de har gjort, og hvor meget deres overskud har betydet for både vores søn og os. Og plankeværket blev også rigtig flot. Så stor tak og ros og til tømrermester Anders Mølls ansatte.”
– Stine
PASS IT ON
Sabrina skriver:
”Jeg har mødt et FANTASTISK menneske! Jeg har i dag været med toget, da jeg skulle hjælpe en kammerats mor med at lave have. Jeg tjekker så i en automat, om der er penge på mit rejsekort (hvilket der er), men da jeg har haft kortet oppe af lommen, og jeg i øvrigt hygger rundt med min søn og kammeraten, glemmer jeg at få tjekket ind, inden vi går ind i toget. Jeg vil dog lige understrege, at jeg ikke kunne finde på at snyde med vilje.
Og det tænkelige sker: Jeg får en bøde på 750 kr. – og 100 kr. oveni, fordi jeg har cykel med… Bøden er berettiget og med teksten “glemt tjek-ind”. Jeg kæmper for at holde tårnene tilbage. Jeg er enlig mor på SU, har tidligere på måneden fået stjålet 400 kr., og efter flytning har jeg haft problemer med at få min økonomi til at køre ordentligt. Det hele bliver for meget, da jeg kan se, at ENDNU en måned vil blive voldsomt presset, og så snart togkontrolløren går, begynder tårerne at løbe. Jeg græder og forsøger at gemme det så godt, jeg kunne, i jakken. Nu sker det så, at en mand på sædet overfor henvender sig til mig. Han har set og genkendt min frustration omkring den ekstra udgift, som en bøde er. Derfor vil han gerne have lov at betale den for mig. Her bryder jeg helt sammen i gråd. Han fortæller så, at han selv har stået dårlig økonomisk engang og er blevet hjulpet – nu har han overskud og vil hjælpe mig. Jeg får fremstammet mit mobilnummer, og inden for fem min. har jeg 850 kr. på min konto til at betale bøden.
Jeg er overvældet over at have oplevet dette. Han er den slags menneske, vi skal lære vores børn om, og den slags person, der giver mig en tro på, at der stadig findes næstekærlighed i en verden, hvor terror og krig er hverdag. I mit forsøg på at takke ham smiler han bare og siger, at jeg ikke skal tænke på det. Men når/hvis du ser dette, så skal du vide, at det gør jeg – og vil altid gøre. Jeg vil følge dit fantastiske eksempel, når jeg en dag får mulighed for det, og du skal vide, at jeg er dybt taknemmelig.”
– Sabrina