Laila Lildballe Nebel skrev til os:
“Tak til den flinke person, som har sørget for, mit fødselsdagskort til min gamle moster nåede frem til tiden. Jeg havde stoppet det i frakkelommen på vej til Campus, hvor jeg vidste, jeg kom forbi en postkasse på vejen. Da jeg nåede postkassen, var brevet væk, og jeg havde ikke tid til at gå tilbage og lede efter det, for så ville jeg komme for sent i skole. Da jeg, dagen efter, ringede til min gamle moster, havde hun sørme fået kortet, så der må være en behjertet person, som har fundet det og lagt det i postkassen for mig. Tusind tak, hvem du så end er! ”
Louise Elisabeth Iuel skrev til os:
“Fucking flink Havnebus. Jeg står ved stoppestedet ved Nyhavn og venter på båden mod teglholmen der går om 5 min. Der står en gruppe mennesker og snakker og jeg overhører at de skal i Operaen og har ventet 30 min på deres bus. Deres forestilling starter snart. Båden mod teglholmen kommer fra operaen og de spørger om den sejler tilbage. Svaret er nej, men da kaptejnen hører hvor længe de har ventet og at de er sent på den forlænger han den normale tur til teglholmen en smule og sejler dem over. Fucking Flinkt!”
Morten Seiersen Skanning skrev til os:
“Hej Fucking Flink, Jeg er blevet opfordret til at dele denne historie med Jer.
I tirsdags kl. 21. havde jeg været i Høje Gladsaxe Centeret for at handle. Det var blægragende mørkt og det sneede. Jeg kørte derfra i bil, men gik kort efter i stå. Jeg holdte i et lyskryds ikke langt derfra. Jeg ville skubbe bilen ned af nærmeste bakke og en ung arabisk udseende mand stoppede straks og tilbød hjælp. Jeg takkede for hjælpen, sender den ugen mand afsted, mens trillede ned ad bakken.
Bilen startede desværre ikke…
Jeg besluttede at skubbe bilen op over næste bakke, for så kunne jeg trille hjem. Et lidt længere stræk, men at tilkalde Falck tager jo også tid. Jeg skubber bilen opad og kort efter stoppede en ny mand hans bil og tilbød hjælp. Manden var iklædt jakkesæt, men sprang til og hjalp mig over bakken. Jeg kunne så trille hjem.
Det er helt vidunderligt, at oplever at to vildt fremmede parkerer deres varme biler for at hjælpe mig. Den slags er guld værd og faktisk fucking flinkt…
Jeg håber, at I kan bruge historien.
Venlig hilsen
Morten Skanning”
Maria Ann Povlsen skrev til os:
“Hej fucking flink… Oplevede noget fantastisk Idag, da jeg sent på aftenen er på vej hjem efter en tur i biografen, desværre gilder ud i en mark med min bil, og her er meget pløret, så bilen synker langt langt ned i marken.. Jeg sidder i bilen og tænker lidt over hvad gør man lige og vupti inden for få minutter stod de to sødeste mennesker lige ved siden af bilen, helt klar til at hjælpe mig , med skub, træk, graven og sten under hjul osv. Men lige lidt hjalp det.. Jeg bliver inviteret ind i deres hus, bliver budt vin, sodavand og slik. Men vi venter på manden i huset søde bror som da lige køre små 20 km i sin firhjulstrækker for at hjælpe mig som han slet ikke kender.. Sødere mennesker findes der da ikke når man som pige står der i marken og er nærmest hjælpeløs.. Jeg er meget meget glad for deres hjælp og hvis det skulle ske igen en anden gang, håber jeg det bliver i nærheden af deres hus mange tak til glen og Maria fra Søndersø ( som de vist hed)”
Andreas Højte Posborg skrev til os:
“Jeg har lige oplevet noget fucking flinkt! Jeg er lige flyttet ind i min lille studievenlige lejlighed, og på trappen, klokken 21 møder jeg min nabo ude i opgangen.
Han taler ikke dansk, men får på engelsk(med det dejligste indiske accent) snakket med mig i næsten 10 minutter. Han spørger fint ind til hvordan det gik med flytteriet og alverden, og da han opdager at jeg ikke har fået aktiveret mit internet endnu, tilbyder manden mig at bruge hans Wifi, og ar han gerne vil gi mig et lift i sin bil, nu hvor jeg har et smadret knæ efter førnævnte flytteri. Tak Alex! Du er fucking flink!”
Ziva Halkjær Møller skrev til os:
“Nogle gange behøver andre mennesker ikke være flinke for at sprede god karma: i går eftermiddags sad jeg ved siden af en ung dame i toget på vejen hjem. Jeg ved ikke, hvad hun havde oplevet, men hun sad og smilede for sig selv. Måske var hun forelsket? Måske havde hun fået lønforhøjelse? Jeg ved det ikke, men hendes glæde smittede mig, så det tog en halv time, før jeg selv sluttede med at smile, og den ventende rengøring blev betydeligt lettere. Det er god karma”
Nadja Med J Fri sendte os denne fine video (som vi i øvrigt bragte i uge 1, men den kan sagtens tåle at blive set igen):