Denne uges tema i jeres mails har helt klart været fucking flinke russere! Vi har modtaget masser af links til hjemmesider og videoer, hvor I gør opmærksom på, at russere bare er fucking flink – som man kan se i denne video, som James Walford sente os:
Rigtig god uge, alle sammen – og bliv endelig ved med at sende os jeres historier. Her er et udvalg fra sidste uge:
Anne Giversen Larsen skrev denne historie til os:
“jeg var i Esbjerg Store Bededag til konfirmation, var med tog fra ROSKILDE og sikke en dejlig tur, hjælpsomme med rejsende, tog min kuffert og lagde den op på hylden for mig, hjalp mig op og ned af toget, jeg tog med familie til Ringkjøbing, jeg rejste hjem søndag fra Herning, hvor jeg også blev hjulpet af mine medrejsende. Jeg er en gammel kvinde på 80 år, og går med stok på grund af meget dårlig ryg. Alle der hjalp mig tusind tak for det, det var bare så dejligt.”
Lotte Rochat sendtes dette billede til os:
“Det er da FF!! Jeg kender da maaange FF mennesker jeg kunne give en lille seddel.”
Johannes Forrai Ørskov sendte dette billede til os:
Julie Thorup Gottfredsen sendte os denne mail:
“Idag d. 5/ 5 2013 havde jeg en fucking flink oplevelse! Jeg skulle løbe min mors 5 km til iforms kvindeløb ved kongens have, da hun desværre havde forstuvet sin fod og ikke selv kunne løbe. – Glad møder jeg op med min mor, som hepper mens jeg opvarmer. Vejret er perfekt, en anelse køligt, så det er til at holde ud af løbe i. – Endelig bliver det min tur til at starte og det går ganske fint derudaf. Halvejs igennem løbet sker der desværre det, at jeg skal skifte fra én sti, til en anden. Og da jeg vil gøre det, snubler jeg over kantestenen og vrider foden fuldstændig om. Her opstår den første fucking flinke oplevelse, en kvinde som deltager i løbet kommer hen til mig, ligeglad med sin egen løbetid, og hjælper mig ud og side, hvorefter jeg via hendes mobil, da jeg ikke havde min egen med, får ringet min mor op og meddelt hende at jeg ikke kan gennemføre løbet og hun derfor må komme og hente mig da jeg ikke kan støtte på foden overhovedet. herefter løber kvinden afsted igen. Jeg venter en rum tid, da vi var nød til at parkere et stykke væk, og ikke er vant til at være i odense, så min mor skulle lige finde rundt osv. Og da jeg jo ikke løber mere begynder jeg at fryse. – og her er jeg så heldig at en FUCKING FLINK mand kommer ud fra sin lejlighed, og han har en stol og et tæppe med til mig, samtidig med at jeg også får hans jakke. Og ikke nok med det, så bliver han stående hos mig og snakker med mig så jeg ikke skal sidde alene og vente.
– Hvis omtalte mand eller kvinde ser dette, så TUSIND TAK for at have opløftet min uheldige episode, så det er alligevel blev en okay dag! flere mennesker som jer bliver modtaget med kyshånd!”
Sara Elisabeth Nedergaard sendte os denne mail:
“For et par dage siden sad jeg på Dronning Louises Bro og nød det gode vejr. Pantsamlerne vågede som sædvanligt over vores halvtomme øldåser, som gribbe over en kalveunge i ørkenen. En kvinde kommer gående forbi med to store poser fyldt med pant -man må formode, at hun er på vej ned i Fakta på Ravnsborggade. Hun stopper pludselig op og giver de to poser til en af pantsamlerne uden at sige noget, og skynder sig så videre. Pantsamleren står et øjeblik og ser helt forvirret ud, ind til han fanger mit blik. Så lyser han op i et kæmpe smil, peger på poserne, trækker på skuldrene og griner til mig. Det var en fucking flink dame.”
Anna Emilie Jordan Langsted sendte os mail:
“Ringede idag til Fisketorvet Bahne og reserverede en hel røvfuld varer…
Jeg cykler derud, men først da jeg har købt mine varer tænker jeg over hvilket cirkus det bliver at jongere rundt med alt det på cykel…
Som jeg står dér med parykken i postkassen kommer ekspedienten jeg har korresponderet med ud af butikken.
– Han har fri nu, men tilbyder at følges med mig ned til toget og hjælpe med at bære alt mit habengut.
God service selv i fritiden!
Fucking flink fyr!”
Og så har Sara Bay selv været fucking flink – til inspiration for os andre:
“I går var vi på sygehuset, da min mand skulle opereres.. Ventetiden var uvis, så jeg sad i 2 timer, og ventede på han blev kørt tilbage til afdelingen..
Som mange ved, så er der som regel aldrig noget man kan lave sådan et sted, hverken på afdelingen, eller andre steder på et sygehus..
Nu havde jeg så min mobil med, så jeg var underholdt, men jeg syntes alligevel det var synd for alle de andre oppe på afdelingen, som bare skulle ligge, uden TV, eller noget andet. (tiden kan jo mange gange godt føltes længere når man bare ligger og kigger). Jeg besluttede mig derfor så for og gå ned i sygehusets kiosk, og købe forskellige blade til 100 kr, hvor jeg derefter går op på afdelingen, og ligger bladene til de andre patienter..
Dette gjorde jeg ikke for og få noget ud af det selv, men for og gøre noget godt for mine medmennesker.
Så nu håber jeg at de bliver læst godt og grundigt igennem.. ”