København er cool. Übercool. Vi får skyhøje anmeldelser i internationale magasiner og vores hovedstad kåres som en af de fedeste metropoler både at bo i og besøge. Sådan! Vi har design i topklasse og restauranter i verdensklasse.
Men desværre beskyldes vi danskere også af og til for at være … lidt socialt tilknappede. Svære at komme i kontakt med og at skabe forbindelser til – med mindre vi kender hinanden rigtig godt i forvejen. Og det er en skam. Både for os selv, for vores hovedstad og for alle dem, der kommer for at besøge. Og reelt betyder det at vi taber, ikke bare på livskvaliteten, men også på økonomien i form af manglende turismeindtægter, dårlig innovationsevne og forhøjede sundhedsudgifter.
Så egentlig er det ikke et spørgsmål, om vi skal gøre noget ved det. Men mere hvordan vi kommer i gang: Hvordan bliver vi cool og fucking flinke på samme tid? Attitude med masser af spræl og kant.
Foto: Henry Pedersen. www.henrypedersen.dk
Let the flinkhed begin
Bevægelsen Fucking Flink har det helt overordnede mål at gøre et af verdens mest lykkelige folk til verdens flinkeste. Og København skal selvfølgelig være fyrtårnet i denne sociale bevægelse.
For at gøre København til verdens flinkeste metropol går vi denne gang videnskabeligt til værks. Vi har sendt vores tilknyttede antropolog Louise Marie ud i den københavnske urbane vildmark. En antropolog er nemlig sådan én, som er i stand til at producere viden om hverdagen – og give bud på, hvorfor mennesker gør som de gør. I løbet af de næste 12 uger vil hun udføre flinkanalytics. Stille skarpt på temaet flinkhed – og forsøge at nærme sig en forklaring på:
– Hvad vil det sige at være flink?
– Hvorfor synes vi københavnere at være så socialt tilknappede?
– Hvilke sociale øloplukkere skal der til for, at vi får knappet op for den københavnske tilknappethed?
Det sidste spørgsmål tager Louise Marie livtag med ved at afprøve forskellige flinketeknikker i praksis. Og ved (på en skala fra 1-6 thumbs up) at bedømme, hvilke er bedst egnede til fflink-færden blandt – og interaktion med – det københavnske folkefærd.
Den antropologiske metode er det, som antropologer – når de er rigtig fine –kalder ‘eksplorativ’. Og hvad betyder det så? Det betyder, at man ikke konkluderer. Men at man mærker på egen krop. Og det er lige det, Louise Marie gør. Hun kaster sig hovedkulds ud i en masse situationer, som rummer muligheden for at være fucking flink. De kan meget vel blive rigtig pinlige og grænseoverskridende situationer. For flinkhed er ofte (desværre) lig med normbrud: Altså noget, vi ikke er vant til. Som den udsendte antropolog taler Louise Marie med de implicerede om situationen, reflekterer over den, og bedømmer til sidst teknikken. Dette gør hun i videnskabens fucking flinke navn. Og som et bidrag til det startkabel, der skal starte mini-revolutionen.
Let the flinkhed begin…!
OPGAVE #1 – Vær flink overfor ALT og ALLE kan læses på mandag her på bloggen.
(Louise Maries bidrag kan fremover også læses på Urbankbh.dk)