Ny landsdækkende kampagne skal inspirere danskerne til at udvise større overskud på nettet

Fucking Flink starter en ny folkebevægelse, der skal inspirere danskerne til at udvise større ’online overskud’. Initiativet støttes af Facebook, Microsoft Danmark og McDonald’s Danmark, som alle er gået ind i kampen om at erstatte underskud med overskud i vores fælles interaktion på nettet – og de vil have dig med.

Internettet har bragt fantastiske fremskridt med sig. Det har knyttet verden tættere sammen, væltet korrupte magthavere – og gjort det muligt for os at dele gode øjeblikke med venner og familie på helt nye måder. Overgangen fra brevpost til e-post og instant messaging har gjort vores fælles kommunikation mere dynamisk, spontan og langt hurtigere, men medaljen har også en bagside. Netop spontaniteten og farten i vores online-kommunikation gør, at vi ikke altid vejer vores ord med omhu. Eksperter, debattører, kendisser og helt almindelige danskere peger samstemmende på, at tonen er blevet hårdere.”Jeg synes, at tonen er blevet mere hård de senere år. Både fra borgere, i medier og på nettet. Ordene er blevet mere rå. Det skal vi lave om på sammen. Vi skal vise større respekt for hinanden.” (Statsministerens nytårstale 2014).

En undersøgelse udført af Epinion viser, at mere end en ud af ti danskere af og til fortryder noget, de har skrevet på sociale medier, og tre ud af ti bliver decideret kede af det, når nogen kommenterer eller skriver noget negativt til dem. Til gengæld svarer hele syv ud af ti, at de bliver glade, når nogen kommenterer positivt*. Det skal vi have mere af.

Med kampagnen Online Overskud vil Fucking Flink i samarbejde med Facebook, Microsoft Danmark og McDonald’s Danmark sætte fokus på, hvordan vi danskere taler til hinanden på nettet og skabe motivation til at interagere mere venligt, konstruktivt og overskudsagtigt med hinanden online. Facebook, Microsoft Danmark, McDonald’s Danmark og Fucking Flink har alle en stor online-tilstedeværelse i Danmark og er dagligt i berøring med de udfordringer, der knytter sig til den negative tone på nettet. Alle ønsker vi, at nettet skal være et rart og trygt sted for alle danskere at færdes.

En folkebevægelse af Online Overskud

“Internettet har jo et helt fantastisk potentiale. Internettet er, hvad vi alle gør, når vi poster, tweeter, hashtagger, chatter og kommenterer. Vi danskere er verdens lykkeligste folk. Og et af de folkefærd, der bruger sociale medier allermest. Men vi synes ikke, at vi i dag er verdens bedste til at vise online overskud – så lad os da blive det,” fortæller Lars AP fra Fucking Flink.

Målet med kampagnen Online Overskud er at styrke og dyrke tiltag, adfærd og handlinger, der foregår online, og som til sammen kan gøre en positiv forskel. Det vil sige skabe et internet fyldt med god tone og overskud.

Lanceringsevent på Christiansborg

Online Overskud-kampagnen består af både online- og offline-aktiviteter, der sparkes i gang med et lanceringsevent tirsdag den 11. marts på Christiansborg. Her vil Lars AP fra Fucking Flink sammen med en række politikere, herunder Christine Antorini (S), Trine Bramsen (S), Rosa Lund (EL), Anders Samuelsen (LA), Uffe Elbæk (Alternativet), Lars Barfoed (K), Søren Pind (V) og Margrethe Vestager (R), kickstarte kampagnen ved at kalde på en venlig overtagelse af internettet og gå forrest ved at uddele ’online overskud’ gennem tweets og opdateringer på sociale medier (#onlineoverskud).

Efter lanceringen vil Online Overskud rulle videre ud i landet til events med folkeskoleelever, et ”hackathon” og adskillige ambassadør-aktiviteter påwww.onlineoverskud.dk og på sociale medier. Alle aktiviteterne fører op til AKTION NETKARPING – en venlig overtagelse af internettet, som finder sted den 27.-28. marts. (Læs mere om de forskellige aktiviteter i appendikset).

For yderligere information:

Web:

Besøg hjemmesiden www.onlineoverskud.dk og Facebook-sidenwww.facebook.com/onlineoverskud.

Kontakt:

Tina Werborg, projektleder, Fucking Flink: tiwe@fflink.dk / 53 56 60 20

Anders Adelhorst, kommunikationsdirektør, Microsoft Danmark:andera@microsoft.com / 51 57 80 48

Stine Green Paulsen, kommunikationsdirektør, McDonald’s Danmark:stine.paulsen@dk.mcd.com / 31 31 31 58

Jan Fredriksson, Northern Link PR for Facebook Nordics: jan@nlpr.se / +46 707 16 00 68

Online Overskud-aktiviteter

Skolebesøg

Den 24. marts besøger Lars AP en 8. klasse på Risskov skole i Aarhus til en snak om, hvordan vi sammen skaber Online Overskud. Klassen skal sammen med Lars finde ud af, hvordan de med resten af deres årgang kan skabe et billede på Instagram, der spreder mest mulig Online Overskud.

Hackathon Den 25. marts samles studerende på KEA (Københavns Erhvervsakademi) fra kl. 15-24 til et ’Hackathon’. Formålet er på ni timer at udvikle konkrete og innovative løsninger, som kan bruges til at skrue op for vores Online Overskud. Til Hackathon’et vil de studerende blive præsenteret for virkelige cases fra virksomheder og organisationer, som oplever udfordringer med online underskud.

NETKAPRING

Med NETKAPRING vil vi mobilisere alles overskud. I 48 timer opfordrer vi alle til at udvise ekstraordinært overskud på nettet ved at dele gode historier, sende positive hilsner og meget mere. Formålet er at sætte gang i en større bevægelse, der på sigt kan være med til at ændre tonen og stemningen på internettet til det bedre. Læs forslag til netkapringsaktiviteter på www.onlineoverskud.dk.

Om Fucking Flink

Fucking Flink er en folkebevægelse, der vil gøre verdens lykkeligste folk til verdens flinkeste.

Om Microsoft

Microsoft (Nasdaq “MSFT”), der blev grundlagt i 1975, er ledende inden for software, serviceydelser og løsninger, som gør det muligt for brugerne og virksomhederne at udnytte deres fulde potentiale.

Om McDonald’s i Danmark

Den første McDonald’s restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er i dag 88 McDonald’s restauranter i Danmark, hvoraf de 72 ejes af selvstændige franchisetagere, mens resten ejes af McDonald’s Danmark ApS. McDonald’s Danmark beskæftiger mere end 4.200 medarbejdere og serverer omkring 160.000 måltider om dagen. McDonald’s Danmark blev kåret til Danmarks bedste store arbejdsplads af Great Place to Work i november 2011, 2012 og 2013. Følg McDonald’s på Facebook og YouTube og find flere fakta om McDonald’s Danmark på www.mcdonalds.dk og www.tjekmcdonalds.dk.

Om Facebook

Facebook blev grundlagt i 2004 med en mission om at gøre mennesker i stand til at dele og gøre verden mere åben og forbundet. Facebooks brugere går på Facebook for at forblive forbundet med venner og familie, for at opdage hvad der sker i verden og for at dele og udtrykke det, der har betydning for dem.

*Undersøgelsen er foretaget af Epinion for Microsoft Danmark i forbindelse med en analyse om datasikkerhed i folkeskolen. Spørgeskemaet er blevet sendt ud som en e-survey via Epinions Danmarkspanel til personer i aldersgruppen 25-60 år, men kun respondenter, der har børn i folkeskolen, har svaret på spørgsmålene. Der blev indsamlet 360 interviews i perioden den 20. november til den 5. december 2013.

 

Læg en Fucking Flink besked

comments