Fucking Flinks antropolog har endnu en gang kastet sig over en udfordring. Denne gang er det samtalen, der er i fokus!
Man skal minimum være to personer for at føre den, selvom enkelte individer har den med sig selv. Langt de fleste mennesker har den flere gange om dagen på vidt forskellige måder med forskellige dialekter, accenter og sprog (og i forskellige tonelejer!). Nogle er uhyre gode til at have den, andre kæmper med den og finder den decideret ubehagelig. Den kan foregå ansigt til ansigt, men også på kilometerafstand. Mine damer og herrer (og dem midt imellem, før og efter) det er samtalen, jeg refererer til. Og det er netop samtalen, jeg har brugt som afsæt for følgende to flinkeudfordringer:
- At starte en ANDERLEDES samtale med et menneske jeg ikke kender
- At snakke om NOGET ANDET end jeg plejer med et menneske, jeg kender rigtig godt
Udfordring #1: At starte en anderledes samtale med et menneske jeg ikke kender. Det prøvede jeg i sidste uge. Jeg ville prøve det af på en fra mit kontorfællesskab, men jeg nægtede at snakke med ham om de sædvanlige arbejdsrelaterede emner: “nå, så er det mandag, hva?” eller “trængte du også lige til en kop kaffe?”. Jeg ville gerne spørge om noget andet, som måske kunne åbne op for en lidt mere personlig eller inspirerende/anderledes samtale. Så jeg sprang ud i det. Jeg spurgte: “kender du egentlig nogen, der nogensinde har købt bukser i Aldi?” (jeg blev lidt overrasket over, at det var det jeg valgte at spørge om). Stilhed. Han var ved at tage en tår af sin kaffe, men holdt en lang pause før hans overlæbe ramte den varme kaffeoverflade. Så kiggede han på mig. Undrende. Og munden blev større og større. Vi grinede. Vi vidste jo begge, at det var et fjollet spørgsmål, men det åbnede op for en samtale, der ikke handlede om det sædvanlige – fordi den startede et sted den ikke plejer. Man kunne også have spurgt om han helst ville have eller være en drage…eller om han egentlig var tosset med citronhalvmåner. Mulighederne er uendelige!
Udfordring #2: At snakke om noget andet end jeg plejer med en, jeg kender rigtig godt. Kender I konceptet: tavs viden? Det er et psykologisk udtryk for to (eller flere) mennesker, der kender hinanden så godt, at de ved, hvad hinanden føler/tænker/mener – uden de behøver sige noget til hinanden. Et enkelt nik eller skuldertræk kan være nok. Det er jo faktisk ret smukt … men det har også nogle ulemper. For hvad hvis man tager for meget for givet? Hvad hvis man eksempelvis tror ,at ens bedste veninde føler og tænker noget helt andet end hun egentlig gør? Med de tanker som inspiration, satte jeg mig for at spørge min bedste veninde om noget,jeg ikke har spurgt hende om før. Jeg ville prøve at åbne op for det faktum, at jeg ikke altid ved, hvad der foregår inde i hende. Så altså … vi sad og snakkede om, hvor den der isbjørneplakat skulle hænges op … i køkkenet eller stuen? Det snakkede vi om et stykke tid og bedst som samtalen var ved at bevæge sig mod noget med hård hud på hælen, spurgte jeg: “hvad ville du egentlig gøre, hvis det du gjorde ingen konsekvenser fik?”. Gulp. Stilhed. Mere stilhed. Vi tænkte begge to på det spørgsmål, som ingen af os var blevet stillet før … og så begyndte samtalen ellers! En samtale vi aldrig nogensinde har haft. Den startede med de helt små “bekendelser”, som fx: “jeg ville røve en bank” til de helt store … som bliver mellem hende og jeg! Det er ikke for småbørn. Men så sad vi der. Vi har kendt hinanden i 11 år, men nøj hvor blev vi begge overraskede over, hvad den anden svarede.
I forbindelse med min samtaleresearch (og livslang erfaring) lærte jeg hurtigt, at man ikke kan mestre alle samtalens kunster på én gang, lige med det samme – og at man kommer til at dumme sig en gang imellem. Sådan er det. Det vigtigste er, at man prøver! Man skal i første omgang måske bare øve sig på at få de der samtaler startet. Det kan være svært selv hvis det er mennesker, man kender godt. Men så længe man gør sit bedste for både at forstå, og gøre sig forståelig, kan det ikke gå helt galt. Hvis man derefter gerne vil et spadestik dybere i de mere overfladiske samtaler, hvis man gerne vil skrælle nogle lag af de mennesker man omgiver sig med – og åbne op for samtaler, hvor der er plads til at tale om både det lette og det svære – kan man jo starte med at spørge om noget andet end man plejer. Overrask! Spørg ind og lyt. Og tal. Og lyt. Bryd samtalerutinen og gør plads til noget nyt (det rimede)!
Start. Før din nabo.
Fucking Flink har samarbejdet med foreningen Børn og unge i voldsramte familier, der fokuserer på Bryd tavsheden som en af deres mærkesager. Foreningen har netop lanceret en ny Lytte-kampagne.
Prøv LYTTE-testen her http://www.facebook.com/brydtavsheden og find ud af om du er en god lytter.
Se en video af børn og unge der fortæller hvad der er svært at snakke om: