Vi kender allesammen til følelsen af, at man ikke har fået sagt tak. Måske har man stået i en situation hvor tingene virkelig brændte på, og pludselig er en venlig sjæl dukket op og reddet dagen. Og midt i al hverdagens stress så når man sjældent at sige et ordentligt tak. Der er også alle de små ting som andre mennesker gør, som måske ikke redder dagen men alligevel gør den så meget bedre, at tiltroen til menneskeheden lige for et nøk opad, og de mennesker skal da også have et tak! Vi gav jer læsere muligheden for at sende jeres takke historier ind, her er jeres chance for at takke dem i aldrig rigtig fik takket.
En rigtig ØV tur hjem.
Engang for et par år siden arbejdede jeg i Skive og boede i Herning. Jeg havde ingen bil, så jeg var afhængig af offentlig transport til og fra arbejde. Det er bestemt ikke nemt her i udkantsdanmark, så jeg brugte ca. 30 timer om ugen på offentlig transport, blot for at passe mit job. Efter en laaang dag på job havde jeg fri kl. 19.30. På vejen hjem i bussen dør min telefon for strøm (og det er lidt trist, når man har 4,5 timers transport/ventetid inden man er hjemme). Da jeg omkring midnat når endestationen, og går ned til min cykel, går det op for mig, at jeg har mistet mine nøgler, og ikke har hverken nøgler til lejlighed eller cykel. ØV! Det har man bare ikke brug for efter sådan en dag. Jeg får øje på nogle taxa-chauffører og tænker, at jeg vil gå hen og spørge dem om jeg må låne en telefon, så jeg kan ringe efter min mor, der har en nøgle til min lejlighed. På vej over imod dem tænker jeg, at jeg lige vil tage skraldet, der var havnet i cykelkurven med i skraldespanden… men det er ikke skrald! Det er mine nøgler, som jeg må have efterladt ved cyklen og som en venlig sjæl havde pakket ind i en serviet, så de lå skjult. Det reddede min dag og har tænkt på det mange gange siden. Det var en Fucking Flink ting at gøre!!! TAK!
Hyben Luise Hamborg Dige
Fucking Flink cykel finder
Denne cykel har været smidt i et område med rækkehuse, men nogle fucking flinke mennesker har sat den op til Føtex’ indgang så ejeren måske kunne finde den. Det giver da et smil på læben. Jeg blev i hvert fald glad for at se, at nogle personer tager sig tid til at gøre sådan for andre mennesker . Tak det er Fucking flinkt!
Tine Riis-Antonsen
Naadir smider en plovmand
Den FUCKING FLINKESTE oplevelse i umindelige tider: I dag, da jeg skulle svirpe kortet gennem pengeapparatet i det lokale supermarked for at betale 225 kr., var mit kort åbenbart blevet væk. Måske var det derhjemme, eller måske på skrivebordet – det vides endnu ikke. Jeg ville allerhelst bare have en liter mælk og fik skrabet 6 kroner sammen fra lommerne. En flink mand bag mig smed 100 kr. til kassedamen og sagde, at han nok skulle betale. Jeg takkede behørigt og ville give ham de 6 kr. Nej, det ville han da ikke høre tale om, og sagde til kassedamen, at han nok skulle betale det hele og smed i stedet en plovmand – altså 500 kr! Så blev jeg helt befippet og sagde, at det kunne jeg ikke tage imod. Men han insisterede, hvorefter kassedamen kiggede spørgende på mig, som for at se, om det var i orden. Han sagde, at nu var jeg jo kommet helt derhen, og så skulle jeg da også have mine varer med hjem. Jo sandelig jo. Well, så insisterede jeg på at få hans kontonummer, så jeg kunne betale tilbage. Aamen altså! TAK Naadir (Det var vist det navn, jeg nåede at se på kortet)! Flere af dig i verden!
Anna Bundgaard
Lille omtanke med stor effekt
Dejlig besked at komme hjem til efter en lang dag på arbejde. Tak.
Marie Vestergaard
Grand prix reddet af dagens bilist!
Min veninde og jeg skal til Melodi Grand prix og har vundet VIP Gold billetter, der giver os adgang til spisning inden showet. Vi står længe og venter på at regnen stilner af, så vi kan komme af sted i vores høje nye sko og fine kjoler.
Vi har planlagt at tage havnebussen, men da vi endelig er kommet derned, så sejler den ikke pga… MGP! Vi er allerede bagud og ved, at vi er forsinkede til den fine middag, så jeg siger til min veninde at nu går jeg op til vejen og stopper den første og bedste bil, og får ham til at køre os op til metroen, så vi kan tage videre fra Nyhavn og hen til Refshaleøen.
Den første bil vi smiler til, er så sød at stoppe og spørge om vi vil med. Vi fortæller om vores ømme fødder, og at vi rigtig gerne vil sættes af oppe ved metroen, men da vi er på vej drejer han pludselig til venstre og siger, “De ekstra fem minutter rør nu ikke mig, nu skal jeg nok køre jer piger ud til festen.”
Og ganske rigtigt, så kørte Martin os i den mest galante stil hele vejen ud til MGP, så langt han overhovedet kunne få lov til.
Det synes vi var utrolig flot stil og sødt gjort. Han fortjener så mange gange tak, for at være så ufattelig fucking flink og fyldt med overskud.
Louise Hermansholm Rose
Den gode vej hjem
Sidste år da jeg arbejdede frivilligt i min skoles SFO, missede jeg bussen hjem med 10 sekunder, og den næste bus ville først komme om en time. 10 km hjemmefra, træt og næsten grædefærdig, fortsætter jeg hen til busstopstedets kolde bænk. Efter at have siddet der i to minutters tid, er der en bil der holder ind. Det er en far til en af de børn der var i SFO’en. Han spørger, hvor jeg skal hen, og det viser sig at vi skal samme vej, så han tager mig med. Han kørte mig hele vejen hjem uden den helt store omvej, eftersom han kun boede en gade længere henne. Selvom det ikke var den helt store omvej, så var det stadig fucking flinkt af ham at køre mig hjem, tror ikke at jeg fik takket ham nok.
Mette Scheel Kvint
Startkabler på skadestuen
Hej i fucking flinke mennesker! Lige nu sidder jeg på skadestuen i Randers og indtil videre har jeg været her i næsten 3 timer og jeg er ikke den der har ventet længst. Alle er trætte og nogle har ondt. Tre unge mennesker kommer ind og fortæller i receptionen, at deres bil er brudt sammen og at de har brug for startkabler. En ældre mand som sidder i venteværelset, rejser sig straks og tilbyder de unge at han kan gå med ud og hjælpe med at få bilen startet. Her sidder vi – nogle har ondt af sig selv og ingen gider være her – og så er der pludselig denne her fucking flinke mand som bare springer til når andre har brug for hjælp… Min dag er lige blevet meget hyggeligere! Tak.
Nanna
Flink polak
Min datter og jeg havde været nede og fodre ænder og svaner, og ville bagefter køre i fakta. Hun spørger om hun må få stort set alt det slik vi kommer forbi, og jeg siger nej. Pludselig er der en mand der vender sig om, og snakker med min datter. Han snakkede engelsk, men tror muligvis han var polak.
Han siger til mig at hans børn også godt kan li de dumle slikkepinde hun stod med i hånden, og siger han gerne vil gi hende dem. Jeg siger nej, at det skal han ikke, og smiler til ham, men han insisterer, og da han skal betale sine ting ved kassen, insisterer han igen på at give hende de slikkepinde. Jeg ved ikke lige hvor jeg skal gøre af mig selv, for et eller andet sted blev jeg jo vildt flov, for jeg ku jo godt selv ha købt dem til hende. Men da han har betalt, og er på vej ud af butikken, går det op for mig, at jeg faktisk ikke fik sagt tak til ham, andet end på dansk. Så vi kigger efter ham da vi kommer ud, men væk er han.
Så mange tak, fremmede mand, det er sjældent jeg har mødt så søde, fremmede mennesker.
– Katrine