“Hvad er det egentlig, du er i gang med?”, spurgte en god ven mig. Det her med at skrive sig ud af en kreativ midtvejskrise. I 17 blogposts. Hvorfor lige sytten?
En lille mellemtid.
Joseph Campbell (1904-1987) var en amerikansk professor i mytologi. Gennem årelange studier af myter fandt han fælles mønstre, og nåede den konklusion, at der på tværs af de store mytologier fra alverdens kulturer, uanset deres oprindelse eller tidspunktet for deres tilblivelse, findes et grundlæggende forløb. I 1949 definerede Campbell i sit hovedværk, The Hero With A Thousand Faces, den dramatiske bue – eller ‘rejse’ – som helten gennemgår. I snart sagt alverdens mytologier.
Myter er fortællinger, som vækker genklang, på tværs af generationer. Så når man finder fællestræk mellem myter på tværs af nationer, kulturer og tidsaldre, er man inde og ha’ fat i et almenmenneskeligt solar plexus. Det er da interessant. Ikke?
Campbells grundstruktur indeholder 17 faser, med The Calling to Adventure, Refusal of the Call, Crossing the First Threshold og Meeting with the Mentor som overskrifter på de enkelte faser. Hans arbejde har fx haft enorm indflydelse på manuskriptudviklingen i Hollywood. I 1977 fik han semi-berømmelse, da George Lucas gav Cambell æren for den første Star Wars-films succes. Og tager du i dag et manuskriptskrivningskursus, vil den underliggende model for fortælleformen have dybe rødder ned i Campbells The Hero With A Thousand Faces.
Men hvorfor fortæller jeg dig alt det her? Fordi jeg i første blogpost fortalte, at jeg havde læst en bog af Donald Miller, hvori han finder ud af, at han vil leve en bedre historie. Og skal man leve en bedre historie – så kan man jo ligeså godt gå til grundkilden og brolægge dén historie med de grundlæggende trædesten fra alverdens myter og historier. Det var i hvert fald dét, jeg tænkte. Og næste tanke var, at er der nogen, som ved noget om dét, så er det Joseph Campbell.
Det er derfor, jeg ikke skriver tyve eller fem eller tretten blogposts. Men sytten. De mytiske sytten. I min vej ud af min kreative midtvejskrise prøver jeg faktisk at følge Campbells spor. Som den strandede rumfigur i filmen E.T. følger sporet af M&Ms, drengen Elliot lægger ud i landskabet til ham.
Og hvor er vi så nået til nu i Campbells 17 stadier? Jeg er nået til Crossing the First Threshold. Underoverskriften for dét stadie er, at ‘helten forlader sin kendte verden og begiver sig ud i det ukendte’.
Læs mere om det i næste blogpost. Den er lige om hjørnet. Og hey: Tak fordi du læser med!
(: Lars AP
_ _ _
Jeg skriver mig ud af et kreativt lavpunkt. Har du lyst til at læse med fra den første blogposts i serien, kan du starte her: www.fuckingflink.dk/prolog-kreativmidtvejskrise/