Det bedste fra ugen på facebook!

Så er vi i gang med december  – måneden, hvor der er  fyldt med julelys i gaderne, julekager hos bagerne og julekram i supermarkederne (man har vel lov at håbe?) Hver uge strømmer det ind med sjove, rørende og fucking flinke historier på Facebook. Mange af historierne får slet ikke den opmærksomhed, de fortjener. Vi udvælger derfor nogle af de bedste og sjoveste historier og lægger dem her på bloggen hver mandag.

Malene Lindbjerg Jakobsen skrev til os: Jeg har den sødeste farmor, som bor i Vanløse. Jeg skulle lige forbi hende her til aften, og i hendes opgang hang denne seddel fra de fucking flinke naboer. Det er sgu god stil 🙂

 

 

 

 

Simon Anders Henriksen sendte os denne video:


Alexander Schou Nielsen skrev til os:
Her til morgen, da jeg var på arbejde, var jeg blevet bedt om at skovle sne, og da jeg arbejder i Superbrugsen i Fensmark, er der nok at se til, da der er faldet en masse på Sydsjælland. Pludselig kommer en far og hans søn over og siger, at det er synd for mig, at jeg skal skovle alt det sne alene. De går ind og køber to sne-skovle og begynder at hjælpe mig med at skovle sne, selvom jeg sagde, at de ikke behøvede.
 Det var Fucking Flinkt af dem!!!

Pia Olesen skrev til os:
Står i 10 cm sne (og venter på at få den taxa, der åbenbart ikke findes på netop dette tidspunkt) i småt tøj og stilethæle, efter en julefrokost, da en HELT fantastisk sød dame går lige forbi os og siger: “Kom! Jeg ringer til min mand, så han kan hente os. Det er et helt fantastisk vejr, og han vil rigtig gerne hente og køre os tre hjem (selvom vi har sommerdæk på bilen endnu)” Hvor fucking flink og fantastisk er det lige kl lort om natten/morgenen, hvor man bare gerne vil hjem? Tusind tusind tusind tak søde dame, og din mand, vi er jer evig taknemmelige 😉

Morten Ravnested Lundbak skrev til os:
Godmorgen, alle I fucking flinke mennesker! Jeg har en historie, jeg virkelig gerne vil dele med jer.

 Min rigtig gode veninde rejser til Thailand i 4 måneder. Så hun holdt en afskedsfest for alle sine nærmeste, så vi kunne ønske hende en god tur. Festen begyndte kl. 18:00. Kl. 5 var jeg godt smadret ovenpå en kongefest og begyndte at bevæge mig hjemad. 
På vejen hjem støder jeg ind i Drosella med sin rygsæk, der er faret vild i Kolding og gerne vil have hjælp med at komme hjem.
Drosella er grønlandsk immigrant i Danmark. Hun har fået frataget 7 børn og bor nu hos en dansk mand, som hun har levet med i Danmark i 2 år. Hendes dansk er derfor ikke specielt godt, og grundet de 10-15 cm. sne der er faldet i løbet af natten, kan Drosella ikke få fat i en taxa. 
Jeg tager derfor hendes rygsæk over skulderen, finder Maps frem på mobilen og siger, at jeg nok skal hjælpe hende hjem. 
6-7 km. senere er Drosella ført gennem snedriver og skumle gader, sikkert til hendes hjem – hun giver mig en kæmpe knuser og siger tusind tak for hjælpen. 
HELE vejen hjem blev én stor løbetur, fyldt med glæde og af og til lattersudbrud over den følelse, der strømmede gennem kroppen på mig. Aldrig har jeg haft en så tilfredsstillende følelse! 

Denne historie handler ikke om dét at være fucking flink, men om følelsen ved at have hjulpet et andet menneske, der havde allermest brug for det på et tidspunkt, man bare havde brug for at tænke på sig selv. 

Glædelig 1. søndag i advent! Nu skal jeg ud og skovle sne 🙂

Cecilie Olsen skrev til os:
Min far har en tradition med at give min mor, min far og min storebror skrabejulekalendre hver år. I år synes han, at vi kunne få valget mellem en skrabejulekalender og en lukket kuvert. Jeg valgte den lukkede kuvert og fandt dette brev inden i og 1000 kr. !!!

Det er fucking flinkt af min far at give 1000 kr. væk uden af vide, hvad de bliver brugt på <3 ..

 

Bjørk Lind skrev til os:
Jeg havde lige været på restaurant Texas, så kommer jeg udenfor og ser, at der er blevet stillet en “Hundebar” op. Det da ok fucking flinkt, at de sætter en hundebar op, så hunde kan komme og drikke noget vand? (-:  Det måske ikke det mest flinke, men det gør en lidt glad, at der er nogen, der bare er flinke (-:

 

 

Og såvar der denne historie i nyhederne, som mange af jer bed mærke i, blandt andre Salma Malik:
Den 25-årige politimand Lawrence DePrimo tiljubles overalt på internettet efter en turist tog et billede af ham. Lokalbetjenten var på fodpatrulje i New York på en kold aften. Han havde udstyret sig med to par sokker for at holde kulden væk fra tæerne. På Seventh Avenue ser han en hjemløs mand, der har bare tæer og tydeligvis fryser. Betjenten henvender sig til manden, og de snakker lidt sammen. DiPrimo har ud af samtalen fundet ud af, at manden bruger skostørrelse 46. Så smutter politimanden, men ikke for at vende ryggen til den hjemløses problemer. Tværtimod.

Politimanden gik ind i en butik og købte et par støvler. Ekspedienten brugte sin personalerabat, så prisen på støvlerne kom ned under 450,- kroner, i stedet for den oprindelige pris på 575,- kroner. DiPrimo opsøgte igen den hjemløse og gav ham strømper og de nye støvler på. Egentlig ville han også give en kop kaffe, men manden rejste sig og gik. Herefter fortsatte betjenten sin patrulje.
Der skulle ikke have været mere i den sag. Men tilfældigvis blev episoden set og fotograferet af en turist fra Arizona. Jennifer Foster var i New York med sin mand og hun sendte – ifølge New York Times – billedet til politiet sammen med en kompliment. Et juleventyr i uniform.
Artikel fra ekstrabladet 🙂

Tak til alle jer, der sender til os – vi er meget taknemmelige. Vi håber, at det er i orden, at vi bringer jeres historier her – ellers må I lige smide os en mail på hej@fflink.dk

 

Læg en Fucking Flink besked

comments