Tak for jeres mange dejlige historier i sidste uge. Vi har samlet en lille håndfuld af dem her, som I kan nyde over morgenkaffen her på 2. pinsedag!
Rigtig god uge!
Marianne Taarnhøj sendte os denne mail:
“I går tirsdag skulle jeg med en veninde til ILVA i Lyngby, hvor vi skulle lade os inspirere lidt mht. havemøbler og boligindretning. Min veninde investerede dog kun i 8 dækkeservietter til en pris af 200 kr., som hun betalte med en 1000 kr. seddel. Da hun jo vidste, at hun ikke ville få brug for kvitteringen, smider hun den i skraldespanden, inden vi forlader forretningen. Som den søde veninde hun er, vil hun give en kop kaffe, inden vi hver i sær skal videre til andre gøremål. Da hun vil betale for kaffen, opdager hun, at hun ikke har de 800 kr., hun fik tilbage i ILVA. Hurtigt fatter hun mistanke til kvitteringen og skraldespanden, måske er pengene røget samme vej. Ved en hurtig opringning, får hun af det søde personale i ILVA at vide, at en kunde lige har afleveret 800 kr., som hun ganske rigtigt havde fundet i skraldespanden. Heldigvis havde den dejlige kunde lagt sit navn og adresse, så min veninde kan sende hende en buket blomster. Min veninde var MEGET rørt og dybt taknemmelig. Hun fik hentet sine penge hos det søde og smilende personale i ILVA, der vist selv havde fået en god oplevelse at fortælle om.
Min veninde er for øvrigt et meget dejligt Fucking Flinkt menneske. Hun har for få dage siden hjulpet en fortvivlet og opgivende nordmand med penge til parkering i en af Københavns gader.”
May-Brith Blauenkjær Nyman sendte os denne mail:
“Jeg havde en helt fantastisk oplevelse i torsdags på vej hjem fra arbejde, en af de oplevelser der fortæller at der stadig er helt fantastiske og unikke mennesker til, som vil hjælpe helt fremmede.
Min eftermiddag på arbejdet havde været meget presset, så jeg var mildest talt temmelig stresset, da jeg kørte hjem. Der var ikke nok diesel på bilen til at jeg kunne nå over broen til Sverige, så jeg måtte ind på en tank for at hælde på. På modsatte stander står der en ung etnisk fyr på en 22-25 år og tanker. Jeg stiger ud og prøver at få øjenkontakt med ham, for lige at kunne nikke goddag, men han ignorerer mig. Da jeg skal trykke min visa kode er jeg totalt blank pga. stress, jeg kan slet ikke huske koden. Jeg håber at min hånd kan uden min hjælp, men nej, to gange trykker jeg forkert kode. Imens er den unge fyr blevet færdig med at tanke og står nu og tripper, for at komme til at få sin kvittering. Jeg tager mit kort ud af maskinen og rykker mig væk mens jeg siger til ham, at han kan komme til nu, da jeg er så stresset at jeg ikke kan huske min kode. Jeg sætter mig ind i bilen for at prøve at slappe så meget af, at jeg måske kan komme i tanke om koden. Så banker den unge fyr på min rude og åbner døren, mens han siger at jeg da bare kan tanke på hans kort, så kan jeg jo betale ham via bankoverførsel. Jeg er totalt målløs og svarer om han virkelig mener det, for min bil er jo meget tørstig (jeg ænser slet ikke at jeg kan fravige fra det at fylde den helt op). Han svarer at jeg bare kan tanke op. Jeg tanker op, dog kun til kr. 300 og han giver mig et papir med sine bankoplysninger. Jeg takker ham mange gange, og siger at han da er et helt fantastisk menneske, hvortil han svarer at det er du også. Jeg giver ham et stort kram og beder om hans navn og telefonnummer, for hvis jeg af en eller anden grund ikke kan få lov at overfører pengene, vil jeg aldrig kunne tilgive mig selv. Han siger at han hedder Raoul og giver mig sit tlf. nr. og så kører han af sted med en vinken. Jeg står der på tanken og tænker, hvad var det lige der skete der? Findes der virkelig stadig nogen der vil hjælpe vildt fremmede mennesker, uden at være sikke på nogen sinde at få sine penge igen.
Mon Raoul var en engel i menneske skikkelse? i hvert fald var han min engel lige der. Jeg kom helt hjem uden at løbe tør for diesel eller lave ulykker pga. stress, og det takket være Raoul der havde givet mig en fantastisk oplevelse, og et smukt billede på at man stadig kan forvente det bedste fra alle mennesker.
Så stort tak til Raoul.”
Sandra Elisabeth Willner Petersen sendte os denne historie:
“Kæreste Fucking Flink. Jeg synes lige, at I skulle have den her lille historie
Min veninde og jeg bor sammen og er store sushi fans. Vi har utallige gange bestilt sushi fra det samme lækre sted i Vanløse.
I går valgte jeg så at tage chancen og være ”kærlig flabet” og skrev i feltet for evt. kommentarer for bestillingen;
’Får vi ikke snart lidt rabat Vi må være jeres bedste kunder!’
Efter vi har bestilt opdager vi, at et nummer har ringet et par gange. Vi vælger at ringe tilbage og straks siger en sød og super glad mand; Hej hej det er fra ….. sushi. Han spørger om vi ikke har lyst til en flaske rosé eller mere sushi, fordi de har set kommentaren og kan godt se, hvor mange gange vi har købt derfra.
Vi bliver utrolig glade og takker pænt ja tak til mere sushi!
De greb den, og jeg tænkte derfor, nu skal jeg lige ”tage røven” på dem. Min veninde er skeptisk og siger; ’Jamen så får vi jo ikke noget ud af det gratis sushi’, hvilket nok er en ganske almindelig tanke. Jeg forklarer; ’Jo og vi får mere end det’. Ned på cykel i fakta og købe en merci chokolade – for den skal de da ha’!
Ding dong – så er udbringeren der.
Vi modtager sushien og jeg rækker æsken med chokolade til den søde unge mand. Fortæller, at den skal de ha’ fordi de reagerede så positivt på den lille sjove besked. Han bliver helt mundlam og utrolig glad og vi siger pænt farvel igen! Så er vi alle glade, det smitter begge veje!
Men så modtager vi en sms lidt senere; ’tak for gaven : -) mvh. …. Sushi’i skriver straks tilbage, at vi håber, at de kunne bruge det
I dag i bacheloren skrivningen, vælger min studeveninde og jeg, at vi lige skal ha’ lidt sushi – flere glade ting i dag skal nemlig fejres – så det gør vi! ’Vi lever jo kun en gang’, som vi siger i munden på hinanden.
Ding dong – så er udbringeren der.
Den søde unge mand fra i går med en lille hvid seddel i hånden; ’Og tusind tak for gaven skulle jeg hilse at sige!’
Vi åbner posen op og jeg opdager straks, at der er ekstra igen med skriften; som tak for gaven
( Billedet er godt nok taget, efter sushien var spist, vi var sultne!)
Jeg skrev til dem på nummeret fra i går; ’tusinde tak, i er simpelthen for søde! Ha’ en skøn aften :)’
Vi synes, at det er en fantastisk varmende historie, der kan vise, hvordan vi mennesker kan gøre hinanden glade ved den mindste ting. Det er ikke en historie for at fremme mig selv, os el. som reklame fra sushi stedet, hvorfor jeg heller ikke skriver navnet på det. Det handler om, at være gode ved hinanden, selv dem vi ikke kender og dem vi end ikke har set. Det handler om, vi alle er mennesker, og vi har den store evne, der er så simpel; vi kan hjælpe hinanden med at gøre dagen bedre, livet lettere og hinanden glade, når vi bliver mødt af andre med et smil.
Om vi kun lever en gang eller flere, er op til den enkelte, jeg kan kun sige; Carpe Diem!
Ha’ en skøn torsdag aften og fantastisk weekend!
Sommer hilsner herfra!”
Monica Marie Søndergaard sendte os denne historie:
“Synes lige jeg vil dele denne lille hverdagsglimt med jer
Jeg er alenemor til 2 stk og har ikke noget netværk. Jeg har ligget syg med feber de sidste 2 dage og var i formiddags nødt til at handle lidt. Jeg får pakket posen på cyklen og begiver mig hjemad, og da jeg næsten når hjem trækker en bil ind mod mig med åbent vindue. Jeg kiggede lidt mærkeligt for vedkommende var ved at ramme mig.
En kvinde læner sig over sædet mod mig og siger: Undskyld, er det din sorte pung?
Jeg havde tabt den ud af min indkøbspose! Tænk, så havde hun samlet den op og var kørt efter mig for at aflevere den!
Jeg takkede hende mange, mange gange og tænke at det i hvert fald var fucking flinkt.”
Josefine Larsen sendte os denne historie:
“Hej fucking flink! Da jeg var på hovedbanen her til morgen sad der en ung mand på en bænk, hvor efter en ældre mand kom hen og ville side ved ham.. De talte kort sammen (ved dog ikke om hvad) og derefter gav den unge mand ham en halv pakke smøger… Den gamle mand blev så glad at han rejste sig og ville kramme ham… Da den unge mand gik væk, smilte den gamle mand noget så meget og det havde nok redet hans dag:-) sådan nogle små ting burde alle mennesker gøre! Men ham den unge mand er ihvetrtfald fucking flink! Og han har givet mig et smil på læben lige fra morgenstunden.”