Enhver lejlighedbeboers drøm – chokolade
Naboskab kan være noget af det bedste – okay, også noget af det værste – på denne jord. Man kan tage imod hinandens pakker. Hjælp hinanden ind i opgangen med barnevognen. Måske endda holde nytår sammen. Og så kan man faktisk også dele chokolade. Amalie bor i København og kender ikke sine naboer så godt. Ikke desto mindre dumpede der lige pludselig en plade Marabou ind af hendes brevsprække, mens hun sad og så tv. Ingen afsender, umiddelbart ingen spor. Hun var dog ikke den eneste i opgangen, der havde haft besøg af den glade.
Sedlen styrer bare stadig
Inden mobiltelefonerne gjorde deres endegyldige indtog, blev der brugt fastnet og sedler i stor stil. Bare tag klasseværelset, hvor læreren hele tiden skulle have et vågent øje på, om der blev sendt sedler rundt. I dag bliver sendt millioner og milliarder af sms’er hver dag, og folk kommunikerer i høj grad på de sociale medier. Men den fysiske seddel kan også bruges i 2014. Julie sad på Studenterhuset og læste, da en forbipasserende lige pludselig lagde en seddel ovenpå hendes ting. Der stod fire simple men utrolig fantastiske ord på dem.
Kundeservicen i top på posthusene
Et beøg på posthuset kan hurtigt blive en langgaber af de helt store. Man kommer ind, trækker nummer 63 og ser til sin skræk, at de kun er nået til nummer 22. Karinas kæreste havde det dog endnu sværere ved at gå på posthuset, fordi hun lider af angst. At skulle ind og få sendt en pakke virkede som en uoverkommelig opgave for hende, men hun var fast besluttet på, at det skulle gøres. Hun tog et par faste skridt op mod kassen, da det var hendes tur, men så tog angsten. Svaret lød så fra den anden side af disken: “Hør her. Der er ingen andre end dig, som jeg skal bruge tid på lige nu.”
Modig knægt gav trafikråd
Syv (3/4!) år gammel og ude i trafikken selv. Det lyder ikke som starten på en god historie, men det er faktisk et skønt eksempel på, at vi ikke behøver bekymre os om, at de næste generationer kan tage over med manér. Emil og hans to venner var på vej hjem, da de på bussen mødte en fantastisk modig dreng. Han satte sig ved siden af Emil, og så gik snakken ellers i gang. Snik-snak om alt muligt. Og så endte det endda med, at det faktisk var den unge dreng, der gav Emil og kammeraterne råd til, hvordan de bedst kunne komme videre hjemad.