af Louise Marie
FFLINKANALYTICS er Fucking Flinks videnskabelige afdeling og den består af tre antropologer: Karl Georg, Anders og Louise Marie. De næste tre måneder forsøger de at måle højden, vægten og bredden på danskernes flinkhed med forskellige videnskabelige værktøjer, skæve eksperimenter og interviews. I følgende eksperiment går Louise Marie i flæsket på DET DANSKE INTERNET ved at kaste sig ud i:
EKSPERIMENT 1: GIV BARE LIIIIDT MERE END DU PLEJER PÅ FACEBOOK!
Hvis det danske Internet skal blive verdens fucking flinkeste (og det skal det), virker det logisk at starte med sig selv og med det sted, hvor man selv færdes mest på sociale medier. I mit tilfælde er det på Facebook. Jeg laver sjældent opslag – og kommenterer faktisk heller ikke særlig meget på det, som andre skriver. Jeg er faktisk utrolig fedtet med likes. Jeg ser opslagene, men jeg lader ligesom bare være med at forholde mig til det. Og det slår mig…det er faktisk ikke særlig fucking flinkt. For de fleste kender den der nagende pinlighedfølelse, der opstår, når det man har postet på facebook, hverken får likes eller kommentarer. Ja, det er monsterpinligt og lidt ubehageligt, når éns opslag bare hænger der, og flagrer som det sidste efterårsblad.
Derfor sætter FFLINKANALYTICS i det første eksperiment fokus på hvordan, man kan give bare liiiidt mere på Facebook, og på hvad der sker, når man gør det. For at udføre eksperimentet har jeg brug for:
- En computer eller en telefon
- En facebook-profil
- En kop kaffe eller en brikjuice (bare fordi det er hyggeligt)
Klar-parat: Jeg starter med at fortælle Martin, at hans trøje står godt til æbletræet, at Sarahs nye hus er helt vildt flot, at Britts søndagshund vist trænger til et knus og at min søsters billede af et billede er helt vildt meta. Jeg klikker like til alt, som jeg synes er sjovt, inspirerende, skørt og jeg liker også de ting, jeg ikke helt forstår. Jeg siger “wuhu” til kunstneren HuskMitNavns tegning og kommenterer Daniels smukke og inspirerende blogindlæg. Pludselig finder jeg et opslag uden kommentarer eller likes og skynder mig at skrible løs i kommentarfeltet. Det er som om, jeg ikke kan stoppe igen, for jeg bevæger mig ind i alle mulige forskellige grupper og kommenterer løs. Det plejer jeg virkelig ikke at gøre. I gruppen “Farstrup Vildtplejestation” fortæller jeg Anja (som jeg ikke kender), at jeg synes det er synd, at hendes marsvin er død, men at jeg synes hendes nye marsvin Naja ser så fin og lille ud. Jeg skriver på “Extreme Lying Down” gruppen, og det hele ender med, at jeg ser mig selv trykke på knappen “Opret Begivenhed”. På nul komma fem har jeg arrangeret en SVAMPETUR på søndag. En svampetur hvor alle (!) må komme med. Det der med at give mere, giver virkelig et sus i maven. Det er rart og man bliver revet med! På søndag skal jeg plukke svampe med: to fra efterskolen, to fra gymnasiet, to gamle + en ny kollega samt en jeg mødte i Nepal og en jeg mødte til en metalkoncert. Det er sguda for fedt!
I det hele taget føles det lidt som om, jeg planter små frø rundt omkring i folks liv, for omtrent 2 timer efter jeg gik kommentar/like-amok, begynder det at blomstre. Det lyder måske lidt fesent, men det er det der sker. Det begynder at pible ind med “skal vi ikke drikke en kop kaffe i morgen – det er længe siden”-beskeder og positiv respons på mine kommentarer. Det kommer faktisk bag på mig, men alt det der sker på Facebook lige nu, gør mig glad i virkeligheden. I den fysiske virkelighed! Og ikke nok med det. Jeg startede ud med at ville GIVE LIDT MERE på Facebook, og tilbage fik jeg:
- 2 kaffedates med veninder jeg ikke har set længe
- 29 ud af mine 31 positive kommentarer blev kommenteret positivt tilbage (de resterende to blev bare ikke kommenteret)
- 1 stk. ny idé til en tegning
- 1 stk. svampetur med mennesker fra forskellige dele af mit liv
Så konklusionen må være, at:
Når man giver liiiiidt mere på facebook, får man helt uventet meget tilbage. På antropologisk hedder det blandt andet udveksling og akkumulering af social kapital, men i bund og grund handler det om, at når man anerkender andre, anerkender de dig. Og det kan de fleste godt lide.
Så få nu bare liket den hamstervideo.
I løbet af den næste uges tid vil jeg grave et spadestik dybere i det med det fucking flinke internet og se på om der mon findes sociale sprækker på facebook, som man kan klemme sig godt og grundigt ind i. Og på hvad der sker hvis man gør det. Imens sidder Karl Georg og Anders blandt andet og skribler på en fucking flink formel, som I kommer til at høre meget mere om!