Journalist Maria Bruun Fanø fra onsdagsavisen i Horsens har gang i et sjovt projekt, som hun har kaldt Fucking Flink Horsens. Maria har anskaffet sig 5 Fucking Flink-bøger. Og sendt dem ud til tilfældige Horsens-borgere. Jørgen Hofland, en 85-årig avisabonnent, var en af dem. Han har læst og givet hende svar. Læs det her.
Kære Maria.
Tak for den dejlige bog. Kun til låns; – jeg ved det! Den er allerede sendt videre. Det er utrologt, hvad man kan lære af den bog.
Jeg taler meget mere nu med en bestemt slags mennesker: kassedamerne! De trænger ofte til venlighed. Og da jeg er 85, ved jeg, at de ikke tror, at min venlighed skyldes, at jeg har i sinde at invitere dem ud!
En type, jeg har svært ved at kommunikere med, er togpassagerer. De fleste på strækningen Horsens-København sidder med deres bærbare og er tabt for omverdenen. Andre er dybt inde i en roman. – Det er jeg som regel også.
Men jeg “lærte lektien” allerede i 1957. I et tog. Jeg var lærer på en feriekoloni en sommer og havde netop fri en weekend. I kupeen til København sad kun en gammel kone. Jeg satte mig ved vinduet over for hende uden at mæle et ord. det gjorde man ikke eventyrligt meget dengang. Desværre var jeg i mine yngre dage en meget mut og lukket person. Jeg havde i øvrigt lige fået afslag på en stillingsansøgning, hvilket jeg var ret ked af. Efter en tids kørsel, tog jeg en plade chokolade frem og spiste den med en dertil passende følelse af selvmedlidenhed.
Kort tid efter kom der en frisk, ung pige ind i kupeen. Hun var vel godt en snes år, absolut yndig, charmerende, etc.etc. Hun satte sig ved siden af den gamle dame og begyndte at tale til hende, øsende al sin venlighed ud over sin samtalepartner. Det viste sig, at den unge pige var på en feriekoloni i sommerferien, præcis som jeg var. Hun var ikke lærer, gik kun på seminariet.
Det er let at gætte, at havde jeg opført mig anderledes, – været “fuckingflink” over for den gamle dame, havde vi hurtigt været i en tre-personers-samtale i kupeen. Jeg var ungkarl dengang. Jeg havde nok været gift med den unge dame et par måneder senere, – hvis ikke jeg havde været mut og kold, egoistisk, – kald det, hvad du vil.
Dér stiftede jeg bekendtskab med “fuckingflink” uden at vide, hvad det egentlig stod for.
Venlig hilsen
Jørgen Hofland
Og har du lyst, så se mere om Fucking Flink Horsens her.
Og nå ja: hav så også lige en god dag!