Jeg cyklede af sted i strålende sol, som undervejs skiftede til onde sorte regnskyer.
Ender derfor på en café på Frederiksberg, hvor jeg lige har en halv time inden dagens første møde. Jeg sidder uden sko på. De er fyldt med sammenkrøllet avispapir. Og shorts’ene hænger på stolen ved siden af mig (jeg tog heldigvis lange bukser med også. Så jeg er ikke helt obskøn, kun iklædt underhylere).
Folk smiler og siger: ‘Nå, blev du ramt?’ og den slags. Det er da hyggeligt!
Meget fint at (gen)opdage, at regnvejr sgu også kan være godt for noget.