Shemsije Salihu sendte os denne besked:
Jeg havde en rigtig dejlig oplevelse ved 9 tiden idag.
Jeg stod i Netto på Ringvejen i Herlev og skulle købe frugt. Da jeg skulle betale havde jeg glemt min pung og jeg var så flov. Så jeg sagde til kassedamen at hun måtte tage frugten tilbage og jeg gik over til pakkebordet for at se min taske igennem igen.
Der stod en mand foran mig, da jeg stod i kø (han var ved at pakke sine varer sammen) pludselig stod han ved mig og rakte mig min frugt, og sagde ”værsgo og tag din frugt, jeg har betalt” Jeg blev så overrasket og takkede ham selvfølgelig mange gange… hvor er det dejligt at der findes sådant et sødt menneske som ham.”
Stephanie Lauridsen sendte os disse to billeder:
“Så de her to skilte i Imerco, og tænkte det er da fucking flinkt. ha’ en god dag”
Maria Kristine Lykke Wethelund sendte os denne historie:
“Da jeg langsomt og i mine egne tanker går hen over Storetorv i Aarhus ruller en mand midt i fyrrerne i kørestol op på siden af mig og får øjenkontakt med mig, før han udbryder: “Du har godt nok flotte ben!”. Lettere paf over det uventede kompliment får jeg mumlet et svagt tak, før jeg går videre. På cykelturen hjem ti minutter senere sidder hændelsen fast i mit hoved, og jeg tager mange gange mig selv i at smile og tænke på den rare mand. Selvom der har været en aldersforskel på over femogtyve år mellem os (og man som ung pige desværre ofte kan tage sig selv i at tænke at et kompliment fra en så meget ældre herre er ulækkert!) er jeg bare rigtig glad for, at manden gav mig komplimentet i stedet for blot at tænke tanken. Det er nemlig de små bemærkninger og handlinger i hverdagen, der gør folk så fucking flinke! Tak til den rare mand på Storetorv, du har gjort min dag meget bedre!”
Rikke Skovv sendte os i fredags dette billede:
Anette Faarborg sendte os dette link:
“Denne her hører da næsten til under ff”
http://ekstrabladet.dk/112/article2005188.ece (eksternt link)
Gitte Bruun sendte os denne historie:
“Min familie og jeg tilbragt en god dag i Givskud Zoo. Og besluttede, vi ville bytte billetterne til årskort. Det skulle ske inden kl. 17, og desværre kom vi 5 min. for sent. … I billetsalget var de i gang med at tælle kasserne op. Alligevel kom en af de unge piger (Frederikke) og lukkede os ind for derefter at servicere os. Jeg har nu 2 mega-glade unger! Hun kunne have ignoreret os, men valgte at udskyde sin fyraften og glæde os. Det synes jeg var flinkt!”
Rie Wiberg sendte os denne besked:
“Jeg vil gerne sende en kæmpe tak og en kærlig tanke til Kim i Lyngby. For når man (læs: jeg) ligefrem stiller sin taske på Nettos parkeringsplads – jep; inklusiv mobil, kontanter, dankort, nøgler OG sygesikringsbevis, så finderen faktisk har både adresse og tilhørende nøgle – og så kører sin vej, så skal der altså mere end almindeligt held til at få det hele tilbage ved simpelthen at ringe til sin mobil. Men søde Kim havde da taget min taske med hjem og – dog uden held – ringet til forskellige personer i min tlf.bog for at finde mig. “Jeg bor lige rundt om hjørnet; du kan bare komme og hente den.”