Tur til NorthSide: Sol, smil og sniksnak

I år er vi hos Fucking Flink at finde på både NorthSide og Roskilde Festival med initiativet #VENSKABER. Det sker i samarbejde med vores venner hos Ventilen og SNAK.

TJEK OGSÅ: På NorthSide med #VENSKABER

#VENSKABER er et projekt, der har til formål at få os til at reflektere over vores venskaber, skabe nye – og gennem samtaler med vores venner og dem vi ikke kender, at skabe refleksioner over vores liv.

Tre glade dage
Med det mål for øje smilede, snakkede og legede vi os fra fredag til og med søndag på den populære aarhusianske festival. Og hvilken succes!

Placeret mellem ROM- OG CIGARBAR og mikroscenen med blandt andet poetryslam var der velbesøgt stort set hele tiden. Proppet med glade mennesker, der især kom for at afprøve det populære kuglebad. Store som små, unge som gamle.

thumb_IMG_0673_1024 thumb_IMG_0666_1024

Udover kuglebadet havde vi også gjort klar til vores venne-eksemperiment, det spændende SNAK-spil og de sjove sniksnakkere. Det kom der rigtig mange interessante snakke ud af. Især mellem de besøgende, men også af og til med os fra henholdsvis Fucking Flink, Ventilen og SNAK.

Der var en god balance mellem, at folk havde det sjovt, og at de fik øjenåbnere, når dialogen udviklede sig i en måske lidt uventet retning. Det skete især i venne-eksperimentet, hvor afslutningen med ét minuts intens øjenkontakt kunne være en udfordring. Om det så var i bagende sol om fredagen eller støvregn om lørdagen – folk gid ind i det med hud og hår og gav noget. Også når de bevæbnet med en sniksnakker gik ud på festivalpladsen for at finde et nyt bekendtskab.

thumb_IMG_0605_1024 thumb_IMG_0649_1024

Vi glæder os allerede nu til at lege og snakke videre til Roskilde Festival om et par uger.

Læg en Fucking Flink besked

comments