Indretnings-hackathon: Var det noget med en telefonboks og kaffehylde?

Hos Fucking Flink er vi vilde med hackathons. De er intense og slipper en masse kreativitet løs. Således samlede vi, sammen med ArtRebels, sidste år i alt 24 unge designere til en hæsblæsende onsdag aften.

TJEK OGSÅ: Unge designer fremtiden flinkere

I første weekend af oktober 2015 var udfordringen for endnu et af vores hackathons en lidt anden: at indrette Fucking Flinks kontorer, ja, fucking flinke. Selvom vi hos Fucking Flink kan bidrage med et hav af forskellige fagligheder, er ingen af os eksperter, når det kommer til indretning. Langt fra. Men vi kan godt se, at vores kontorer mildest talt er kedelige og uinspirerende. Og det er altså ikke nemt, helt blåøjet, at gøre Danmark til det flinkeste land i verden, når man 9.00 mandag morgen bliver mødt af plettede væg-til-væg-tæpper, rod, løstslupne post-its og ingen farver.

Hackathon-invitation

DERFOR havde vi bedt kreative studerende om hjælp. Og det var seks skarpe indretningshjerner klar på. Klar på at gå i krig med vores to kontorlokaler. Lad os sige det med det samme: Tusind tak til dem!

TJEK OGSÅ: Vil du have Fucking Flink kontorindretning på CV’et?

Baggund for hackathonet:

Efter at have siddet på kontorer, der mest af alt ligner noget for travle studerende fremfor noget for en professionel organisation, i mere end to år, var det tid til en stor makeover. Et redesign af Fucking Flinks lokaler. Opgaven til de studerende hackathon-deltagere var klar: Kom med jeres bud på et arbejdsmiljø, der både er funktionelt og emmer af den specielle Fucking Flink-ånd. Stemningen. Det skal være omfavnende (man skal føle et kæmpe kram, når man går ind på kontorerne), men også sjovt og levende. Alt andet end kedeligt. Det skal være et sted, hvor kreativeteten kan boble. Hele idéen med at lave en brugerdrevet proces – hvor studerende bruger det, de har lært på studiet, i virkeligheden – med dette indretningshackathon er at åbne op og invitere det uventede ind. Får nye input udefra. På den måde er Fucking Flink hele tiden i bevægelse. Så bliver vi også hele tiden udfordret … og kan udfordre andre.

Tina Werborg, partner i Fucking Flink

De seks studerende blev delt op i to grupper, som hver især skulle bruge weekenden på at kombinere deres fagligheder og om søndagen fremføre deres idéer for dommertrioen.

DE TO GRUPPER

GRUPPE 1

Sofie Marcussen – Rumdesign, KADK

Sofie Bejder – Design & Innovation, DTU

Camilla Thrane – Arkitektur og Design, Aalborg Universitet

GRUPPE 2

Marie-Louise Rasmussen – Design & Innovation, DTU

Ragnhild Højgaard – Tekstildesign, KADK

Kathrine Jerl Jensen – Design & Innovation, DTU

Tidligt fredag aften gik de i gang med krum hals efter at være blevet præsenteret for opgave og rammer. Selvfølgelig med lidt godt at arbejde på:

De to grupper kastede om sig med idéer, skitser, modeller og tegninger.

Billede 08-10-2015 00.23.06 Billede 08-10-2015 00.23.37 Billede 08-10-2015 00.24.04

Ingen idéer var for meget, for spøjse, for usandsynlige. Forskanset på hvert sit kontor fik de to grupper gjort deres idéer mere og mere konkrete. De puslede med de forskellige elementer. Hvad skal vi gå med? Noget måtte jo skrottes undervejs, når det søndag kl. 12.00 skulle præsenteres for de tre dommere. Selvom det var intenst, og det trods alt var en konkurrence, holdt de to grupper fanerne højt og knoklede og knoklede. Så fedt at se. Vi blev virkelig bekræftet i, hvorfor vi afholder disse hackathons. De frigiver så meget, og det stod også hurtigt klart i indretningshackathonet, at 1+1 altså ikke gi’r 2. Det gi’r 11, når folk står sammen og arbejder sammen.

TJEK OGSÅ: BFF-eksperiment: Vi skal da være Facebook-venner

Da det blev lørdag aften, skulle de mange idéer finpudses og justeres, så de ville kunne føres ud i livet. Blive til to nye Fucking Flink-kontorer. Derfor blev det også helt ud på de sene timer, før de to grupper kunne sætte de sidste streger med blyanten og sætte de sidste ord på, hvad de skulle forfølge af idéer.

Billede 08-10-2015 00.25.03 Billede 08-10-2015 00.24.48

Så de var klar til søndag …

Ved middagstid om søndagen var det så tid til, at de to grupper på skift skulle tegne og fortælle overfor dommerholdet, der bestod af:

  • Ida Marie Hermod Nissen, senior branding consultant ved E-TYPES

  • Tina Werborg, partner i Fucking Flink

  • Lars AP, stifter af og partner i Fucking Flink

TJEK OGSÅ: Fucking Flink Dig Selv … er på gaden!

Det var imponerende at høre om alle de tanker, de seks studerende havde gjort sig. Her giver vi ordet til de to grupper og deres blandede tanker – og griber godt fat i deres fem bedste idéer:

GRUPPE 1

Problemerne er især opbevaringsplads, stemning og telefonsamtaler. Det skal være funktionalt, med stemning – og være overraskende. Man skal med det samme vide, hvem der bor her. Der skal være plads til mange mennesker og mange ting, og folk skal både kunne arbejde hver især og bruge det som et grupperum. Opbevaring er en stor del af det at have overskud, så det er godt at have styr på. Derfor tænker vi på en stor modulvæg nede for enden, hvor alt kan være. Så kan ting blive gemt væk på en overskuelig måde. Ved siden af kunne det være fedt med et hyggeområde – FFlinkekrogen. Ligesom skammekrogen, I ved. Med det har vi prøvet at lave et sted, hvor man kan sætte sig og have en samtale både om arbejdet og om noget, der ikke har med arbejde at gøre. Der skal også være rulle-af-papir at skrive på. Den buede væg skal opdeles i farver og projekter, som stemmer godt overens med den visuelle identitet fra E-TYPES. En anden idé er en kaffehylde ved døren, for det med at komme ind med bakke og kaffe skaber lidt noget hygge for jer i hverdagen. Og så skal der naturligvis være jeres logo i stort henover væggen. Med hensyn til borde foreslår vi to zoner at sidde og arbejde ved – og så nogle transitarbejdspladser til folk, der kommer og går. Og så med nye ikke-rullende kontorstole på grund af gulvtæppet. Det lille kontor skal overraske, omfavne og skabe trygge rammer. Det er der, folk kommer på besøg. Man skal komme ind i én stor krammer. I det lille kontor kunne man have nogle udpluk fra Facebook-historierne på vinduerne. Det er jo sådan, det startede. Fucking Flink er en bevægelse, der står for noget. Det er vigtigt for folk, der arbejder her – og for folk, der kommer på besøg – at de kan se, hvorfor de er her. Derfor kunne man have skilte såsom ‘VELKOMMEN! DU ER DEJLIG!’ at blive mødt af.

Bedste idéer:

    1. Modulvæg
    2. FFlinkekrogen
    3. Buet væg opdelt i farver og projekter
    4. Kaffehylde
    5. Stort logo henover væggen

GRUPPE 2

Ud fra jeres behov og ønsker lavede vi et mindmap og idégenererede –  og så brugte vi Pinterest til at finde inspiration. På den måde kom vi frem til, hvad vi mener, jeres kontor skal indeholde. Naturen skal drages ind, og der skal gøres plads til opbevaring, multifunktionalitet og skabes mulighed for bevægelse. Vi bruge et moodboard til at finde ud af: “Hvilke følelser skal vi have frem? Hvilke farver? Og hvilke materialer?” Vi kom hurtigt frem til naturmaterialer, planter, Fucking Flinks nye farver og en ja-hat. Fucking Flink er den frække dreng, så vi kom frem til, det skulle være stil med kant. Lidt spændende på en eller anden måde. Man skal kunne idégenere, sidde på flere måder, og der skal være mulighed for bevægelse. Vi vil gerne opnå, at man får en wow-oplevelse og en fornemmelse af, at det er her, Fucking Flink holder til. For at binde de to kontorer sammen foreslår vi en farvet folie på gulvet i gangen mellem de to kontorer. Der skal også være borde, der kan klappes op, på den ene væg for at gøre rummet fleksibelt – så er der plads til alle, når alle er på arbejde. For at skabe en følelse af rum i rum har vi besluttet at udvide vindueskarmen og tage vinduet i brug til en siddeplads. I begge meget stilrene kontorer vil vi gøre det personligt med opslagstavler, der kan hænge postkort, avisudklip og lignende på. Og den nederste del af bagvæggen i det store kontor vil vi bruge på opbevaring. Da vi mener, der ikke er plads til hæve/sænke-borde, laver vi ståpladser ved bagvæggen i to højder over opbevaringen. I det lille foreslår vi et bord helt ud i karnappen. Der skal også være en masse inspirationskilder herinde –  have jeres bøger oppe, fremhæve citater … den slags. Man kunne inddrage og bruge gangen for at byde folk velkommen. Derude kunne man lave et lille rum vha. en rebvæg i buen på gangen til telefonsamtaler – en telefonboks, som har en følelse af noget privat.

Bedste idéer:

    1. Naturmaterialer og planter
    2. Sammenhæng mellem de to kontorer
    3. Borde, der kan klappes op
    4. Skænke og dueslag til opbevaring
    5. Skabe et rum til telefonsamtaler i gangen vha. rebvæg

TJEK OGSÅ: FB Greatest – uge 39 og 40

De løb med sejren
Som det fremgår, havde de to grupper altså et hav af fede tanker, idéer og forslag. Derfor var det ikke nemt for de tre dommere at finde frem til en vinder. Men det skulle de. Og det endte med at blive: GRUPPE 1. Grunden var, at de var mest konkrete i det, de kom med. De kom med mest, der kunne implementeres her og nu. Men, men, men … GRUPPE 2 havde også mange forrygende koncepter.

Hvad skal der så ske nu?

Eftersom begge grupper havde så meget kreativt at komme med, er planen nu, at vi samarbejder med alle seks studerende om at få bragt vores kontorer op i en anden liga. Så vi kan blande alle deres mange idéer til det bedste endelige koncept. Vi glæder os!

Læg en Fucking Flink besked

comments