OM FUCKING FLINK
Fucking Flink er en social bevægelse, der arbejder for at gøre Danmark – verdens lykkeligste land – til verdens flinkeste. Og vi har travlt.
Vi har siden 2010 lavet videoeksperimenter, fflinkanalytics, startet et nationalt turisme-initiativ, initieret en bevægelse for Online Overskud, haft Danmarks hurtigst voksende Facebook-side – og så lavet et hav af aktioner og events i gadebilledet. Vi har samarbejdet med ministerier, kommuner og skoledistrikter, og med tv-programmet Ultra Fucking Flink har vi med DR mobiliseret børn og unge til at tage et socialt ansvar. Og med opgaver for og med virksomheder som Novo Nordisk, Call Me, Microsoft, Facebook, McDonald’s og DSB er det tydeligt, at ideen om nye former for social omgængelighed – øget flinkhed – har slået rødder. Og med god grund: Over de sidste 150 år har Danmark – med andelsbevægelsen, folkepension, fleksjob og højskoler – været et foregangsland for social innovation. Og vi har i dag ved fælles hjælp realiseret et samfund med en uhørt høj grad af tillid til hinanden, og det roses vi for i lande omkring os. Også i udlandet har toneangivende organisationer som Airbnb, Netflix og Google haft det sociale aspekt som en afgørende del af deres forretningskoncept. Og med overbevisende resultater.
Ingen kan i dag være i tvivl om, hvilke styrke og muligheder der ligger i at dyrke og styrke menneskets relationer.
Men vi vil mere, og vi vil have jer med. Derfor er vi lige nu ved at oprette en Fucking Flink Forening for alle FFlinke doers, der tror på vores mission. Og som vil være med til at sprede, dele og få det hele til at vokse. Vil du være med til dette arbejde, så skynd dig at sende en mail til vores ansvarlige på det område, Matias, på matias@fflink.dk.
Nedenfor kan du læse mere om tre måder at FFlinke på: Fucking Flink Forening, Flab og FFlink Business.
FUCKING FLINK FORENING
Bevægelser er ikke en ny opfindelse, men i de senere år er bevægelser blevet mere og mere udbredte. Bevægelser kan noget særligt og tager ofte udgangspunkt i en større mening. Den bringer folk sammen og skaber et fællesskab, hvor den enkelte motiveres til at gøre noget aktivt selv, så kollektivitet virkelig kan batte. Det er brændsel for social udvikling.
Det er netop dét, vi vil med Foreningen Fucking Flink – gøre noget sammen! For at vi kan gøre verdens lykkeligste folk til verdens flinkeste skal vi skrue op for den sociale termostat og sætte turbo på den måde, vi skaber bånd mellem hinanden på. Foreningen Fucking Flink vil samle og mobilisere, så der kommer en masse Fucking Flinke doers.
Fucking Flink-medlemmer er flinktivister, der selv udøver fucking flinkhed og hjælper med at få flere i gang med at gøre Danmark flinkere. Og hey, det bli’r skide sjovt. Selvom det slet ikke er for sjov – for der skal forandring til i folks mentalitet. Det kan vi ændre sammen.
Vi vil dyrke og styrke Fucking Flinks mobiliserende energi endnu mere, så vi – længere, dybere og mere vedvarende – kan smitte positivt af på det, som sker imellem os. Det bliver Foreningen Fucking Flinks mission. Målet er klart, og nu går vi kreativt ind i sagen. Jo flere vi er med, desto mere kan vi gøre. På den måde gi’r 1+1 mere end 2. En bevægelse i fremdrift, garneret med et kreativt perspektiv på den sag, man kæmper for, kan få ægte magi til at indtræde. Så kan ligningen komme til at se sådan ud: 1+1 = 11.
Fucking Flink U
I Fucking Flink har der siden 2010 været bevægelse. Vi har lavet videoeksperimenter, fflinkanalytics, startet et nationalt turisme-initiativ, initieret en bevægelse for Online Overskud, haft Danmarks hurtigst voksende Facebook-side – og så lavet et hav af aktioner og events i gadebilledet. Vi har samarbejdet med ministerier, kommuner og skoledistrikter og med tv-programmet Ultra Fucking Flink arbejdede vi med DR for at mobilisere landets børn og unge. Ideen om et flinkere Danmark har for alvor slået rødder.
I Fucking Flink tror vi på, at vi ved at afprøve nye former for social omgang med hinanden (mer’ flinkhed!) kan være den stamme, som skal bære vores velfærdssamfund og drive den sociale innovation videre, som vi som nation har stået for.
I 2025 vil vi gøre Danmark til verdens flinkeste land. Som tidligere nævnt når vi dog ikke dertil uden hjælp fra andre mennesker. Personer, der brænder for en bedre fremtid, som kan tænke anderledes, og som får ting til at ske.
Det er her Fucking Flink U kommer ind i billedet. Fucking Flink U vil inspirere innovativ tænkning og social forandring via aktioner, kampagner, samarbejder og fucking flinke happenings. Det skal være et rum, hvor vi hos Fucking Flink i samarbejde med andre skal inspirere innovativ tænkning, skabe social forandring med Fucking Flinke hverdagshacks og sætte en ny dagsorden.
Det er vi i gang med, og du kan løbende høre mere om det her på siden.
FFLINK BUSINESS
Vi bliver ofte spurgt, om vi også laver noget for virksomheder. Altså: Kan I hjælpe vores medarbejdere med at blive flinkere overfor vores kunder og samarbejdspartnere? Eller: Kan I hjælpe os med at skrue op for den sociale termostat herinde i vores organisation, så vi som kolleger udviser mere overskud overfor hinanden – og vokser 3 cm. i højden, fordi vi får begejstringen tilbage i vores arbejde? Svaret er ja. Det gør vi. Som folkebevægelse i flinkhed har vi gjort os mange erfaringer i, hvordan vi mennesker fungerer sammen, og hvordan vi kan dyrke overskuddet i møderne med hinanden. Den slags viden er relevant for os hver især som borgere, men også for en by, en region, en afdeling i en virksomhed, en organisation, eller for den sags skyld for personalet, der står forrest i mødet med kunden. Fucking Flinkhed handler om at sætte det enkelte individs skjulte evner og talenter fri og skabe empowerment for os hver især, så vi styrker og dyrker mødet med hinanden – med alle de positive følgevirkninger, det har (og de er mange: Bare spørg os!).
Samtidig har vi som Danmarks største moderne sociale bevægelse fået indsigt i, hvordan man mobiliserer mennesker. Vores facebookside blev i 2012 Danmarks hurtigst voksende, og har i dag 170.000 følgere, og vi har dagligt rig summen og aktivitet blandt vores medlemmer. Vi er en bevægelse – med masser af daglig bevægelse. Også dén erfaring har vist sig at være relevant for mange andre: Dels har vi været med på kampagner for sager, vi gerne vil være med til at slå et slag for, dels har vi samarbejdet med flinke brands om at mobilisere mennesker i og omkring brandet eller organisationen.
Vi har allerede arbejdet med en stribe af både private og offentlige organisationer, Og vi arbejder meget gerne med flere, så længe opgaven er med til at støtte op om vores overordnede mål: At mobilisere os danskere til at blive verdens flinkeste folk.
Er det noget for jer? Skriv os en mail på tiwe(a)fflink.dk. Så laver vi en legeaftale.
Gode folk og organisationer, vi har arbejdet med: